Kaffens Historie

Omkring år 500 opdagede en arabisk gedehyrde i Etiopien, Kaldi, at hans geder opførte sig mærkeligt efter at de havde spist nogle røde bær fra en plante. Selv de ældste og mest langsomme geder sprang pludselig omkring som ungdyr. Den forundrede hyrde fortalte dette til en munk, som besluttede sig for at prøve bærrene. I Etiopien var de da en vane at man prøvede at lave en drik af nye planter og bær, så munken hældte kogende vand over bærrene og prøvede drikken. Denne smagte forfærdeligt, så munken hældte den udrikkelige bryg bålet. Varmen fra bålet fik dog ristet de rå kaffebønner og da munken mærkede den liflige duft gav han bønnerne endnu en chance og denne gang var smagen absolut bedre. Munken fik til sin store overraskelse en drik som fik ham til at føle sig så opkvikket at han kunne holde sig vågen i timevis. Den begejstrede munk tog denne drik med sig til klosteret hvor han boede, og snart blev klosteret kaldt for "Det vågne kloster". Den første sikre fortælling man har om kaffe er fra 1450. En arabisk sheik var på rejse i Etiopien og blev så begejstret for kaffens opkvikkende virkning, at da han kom tilbage til Arabien, gav han de religiøse påbud om at drikke kaffe, således at de selv om natten kunne holde sig vågne og bede. Kaffe blev derfor til at begynde med betragtet som en religiøs drik. Fra Etiopien blev kaffen meget langsomt spredt ind i Europa, idet Osmannerne (De Tyrkiske tropper der havde invaderet Nord og vest Afrika) fik smag for drikken og tog bønnerne med tilbage til Tyrkiet. Meget stærk kaffe serveret i små glas er den dag i dag kendt som Tyrkisk kaffe. Med tiden blev det normalt at Tyrkiske tropper fik kaffe med når de skulle i krig, og sådan var det også da de i 1529 prøvede at invadere Østrigs hovedstad Wien. Krigen faldt ikke ud til Osmannernes gunst og de måtte flygte fra Wien – I de ting de lod tilbage var blandt andet flere sække med kaffebønner. Østrigerne troede først at dette var del af en fælde, idet de mente at bønnerne var forgiftede, men en modig soldat, der havde set Osmannerne drikke denne brune bryg, forsøgte sig med bønnerne og nød drikken. Man overbragte kaffebønnerne til de overordnede og Wiener Melangen blev nu skabt, idet Østrigerne blev nødt til at tynde den stærke kaffe op med mælk. I det 18. århundrede kom kaffen til Amerika med den franske hær. Det var en officer der tog én lille kaffeplante med over det store ocean. Denne ene plante, der blev plantet i på den Caraibiske ø Martini, blev den første af over 19 millioner planter, plantet på øen, i løbet af de følgende 50 år. Fra Martini fandt kaffeplanterne deres udbredelse over størstedelen af mellem og Sydamerika.

Pizzaens Historie

Brød er en af de ældst kendte menneskeskabte fødevarer, og kan spores tilbage til stenalderen. Optegnelser om folk der tilsætter andre ingredienser til brødet for at forbedre smagen kan spores hele vejen op gennem historien. De gamle grækere havde for eksempel et brød – ”plakuntos” – som var pyntet med forskellige urter og krydderier som løg og hvidløg. Det siges også at den Persiske konge Darius den Stores soldater (521-486 f.v.t.) bagte en form for fladbrød på deres skjolde og dækkede dem med ost og dadler. Disse fladbrød er lige som pizzaen fra området omkring middelhavet hvor de var hverdagsføde lige som ”focaccia” og ”pitabrød”. Mange kinesere tror stadig på at pizzaen har sin oprindelse fra de kinesiske pandekager med forårsløg og krydderurter som blev bragt til Europa via Itelie af Marco Polo efter hans opdagelsesrejser i Asien i 1295. Kinesernes version af pizzaens opfindelse lyder således: Efter hjemkomsten til Italien savnede Marco Polo de Kinesiske løg pandekager s meget, at han begyndte en søgen efter en kok, der ville forsøge at genskabe denne Asiatiske specialitet. En dag mødte han, til en middag hos en ven, en kok fra Napoli der var villig til at bage pandekagerne til ham. Efter en hel dag uden success I køkkenet foreslog Marco Polo at man skulle lægge fyldet oven på pandekagen, frem for at blande det i dejen. Denne ændring frembragte en ret, som fik stor ros fra alle gæster ved aftenens middagsselskab. Kokken returnerede til Napoli og improviserede over den nye ret han havde lavet, for eksempel ved at tilføje f.eks. ost, skinke mm. Troen om at Marco Polo er ”pizzaens fader” er så småt ved at uddø, idet man, specielt i Hong Kong har fået kendskab til focacciaens eksistens og historie. Men mange kinesere tror dog stadig på at Kina er pizzaens rigtige hjemland. Den ting der gjorde et helt store udsving i pizzaens udvikling var idéen om at flyde tomatsovs på toppen. I et stykke tid efter at tomaten var kommet til Europa troede man at det var en giftig frugt og i England sagde man at tomaten kun var ”en spise for folk med ækel smag og maver af læder.” I slutningen af 1700 tallet var tomaten blevet kendt blandt fattige folk i området Napoli, det tilføjede den til deres fladbrød for at give maden smag. Disse fladbrød med tomatsovs var verdens første pizzaer! Denne ret fik stor popularitet og snart var pizzaen en turist attraktion, idet folk kom rejsende til Napoli for at prøve den nye lokale delikatesse. Indtil 1830 blev pizzaen solgt fra små salgsvogne, hvor de blev bagt over små kulbækkener. ”Antica Pizzeria Port’Alba” i Napoli er kendt som verdens første pizzaria. De begyndte at lave pizzaer til rejsende i 1738, men udvidede forretningen med en rigtig restaurant med borde og stole i 1830 – Den dag i dag serverer man stadigvæk pizza i de oprindelige lokaler i Napoli.